Potential modes
Claus Haxholm udstiller en skulptur i form af et langt og bølgende digitalt print i Kunstrum Snæversti, som både i størrelse og format vil udfordre det lille udstillingsrums begrænsninger. Til værket hører også en video, som publikum selv kan udforske via linket her: Potential modes
Om kunstneren
Kunstneren Claus Haxholm dimmiterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014. Haxholm arbejder med performance, prints, malerier, video og lyd. Han kommer fra en musikbaggrund, der dyrker improvisation, og den bevidsthed har han med sig i kunsten. Haxholm har gennem de sidste tre år udsendt musik og tekster i ind- og udland, samt deltaget i kunstudstillinger over hele landet, senest udstillingen CLAUS CLAUSEN FREDERIK MAGNUS HAXHOLM i Møstings Hus i samarbejde med kunstner Magnus Frederik Clausen. På Museet for Samtidskunst opførte Haxholm sammen med Tobias Kirstein under ACTS festival i 2014 en performance, hvor de manuelt flyttede fire tons kalk fra et sted til et andet ledsaget af hvid støj.