Gå til hovedindhold
Museet for
Samtidskunst
  • Udstillinger
  • Arrangementer
  • Podcast
  • Samling & Arkiv
  • Forskning
  • Læring
  • Dansk
  • English
  • Åbningstider
  • Om museet
  • Projekter
  • Kontakt
  • Presse
Search Facebook Vimeo Newsletter

Lysfestoptog gennem byen

Performance
Fredag, 3. november 2017

Kolde vinterdage venter forude. Men traditionen tro mødes vi til Lysfest for at lyse op, lave larm og holde mørket fra livet på hyggelig vis.

Det bliver en magisk aften, hvor bymidtens stræder og pladser indhylles i lys, lyd, aktiviteter og et magisk Lysfestoptog.

Gå med i lysfestoptog
Årest Lysfestoptog sætter fokus på lyset og energien i universet, der denne aften samler sig på Kulturstrøget. Alle er inviteret til at gå med, når mægtige sole, stjerner og planeter lyser natten op - båret af elever fra BASE 4000, Lejre Billedskole, BGK og TiendeklasseCenter Roskilde.

Hør lyden af jordens indre, når Trommemaskinen fra Roskilde Musiske Skole slår sig løs, og nyd stemmerne fra koret Di Vers og RUC koret, som hylder universets energier, ledet af Birgitte Lyregaard.

Samtidig funkler natten af lysinstallationer skabt af studerende fra Roskilde Universitet, lysdesigner Jesper Kongshaug sætter Rosenhaven og Domkirken i et helt nyt lys og i Klosterparken ved Algade 31 kan du opleve en interaktiv lysinstallation for børn.

Sådan foregår det
Lysfestoptoget starter i Palægården på Museet for Samtidskunst. Og allerede fra kl. 15 kan du gøre dig klar i sminkeværkstedet med planeter, stjerner og måner. Fra kl. 17.30 begynder opstillingen af performere i Palægården. Kl. 18.15 starter optoget og publikum går bagefter. Til sidst kan du opleve borgmester Joy Mogensen og Roskilde Garden afslutte aftenen i Palægården med tale og musik. Der serveres sjælevarmere - og selvom vejrudsigten ser optimistisk ud, er det en god ide med varmt tøj. Husk også at trafikken spærres af i Roskilde midtby under Lysfesten.

Program
kl. 15 – 18 Sminkeværksted, Museet for samtidskunst, Stændertorvet 3A, Roskilde
kl. 17.30 Opstilling af performere begynder i Palægården v. Karoline H. Larsen
kl. 18.15 Lysfestoptog sætter i gang. Mødested: Palægården, Stændertovet 3, Roskilde
kl. 19.15 – 20.15 Afslutning i Palægården v. borgmester Joy Mogensen og Roskilde Garden

Baggrund
Lysfestoptoget startede som et Allehelgensoptog i 2013, som en performance af kunstner Karoline H. Larsen og Museet for Samtidskunst. Alle byens borgere blev inviteret til at gå gennem Roskilde med fakler og lys. Det gik ud på, at mindes de døde og det ubevidstes kræfter, der ifølge gammel folketro bebor mørket. Siden er Lysfestoptoget blevet gentaget hvert år i samarbejde med studerende fra blandt andet RUC og en lang række kreative uddannelsesinstitutioner. Lysfestoptoget er et godt eksempel på, hvordan kunst kan samle byen og at et kunstprojekt kan blive til en årlig byfest.

Lysfestoptoget 2017 er skabt i samarbejde med elever fra BASE 4000, Lejre Billedkunstskole, BKG, TiendeklasseCenter Roskilde, Trommemaskinen fra Roskilde Musiske Skole, koret Di Vers, RUC koret og performancekunstner Karoline H. Larsen.
 

Lysfest 2018
I 2018 bliver Lysfesten afholdt 2. november.

Udstillinger

  • Aktuelle & kommende
  • Tidligere

Arrangementer

  • Aktuelle & kommende
  • Tidligere

Projekter

  • Aktuelle
  • Tidligere
Adresse

Museet for Samtidskunst
Museum of Contemporary Art
Bagtæppet 10
DK-4000 Roskilde
+45 4631 6570
info@samtidskunst.dk
CVR: 16419907

  • Samling & Arkiv
  • Forskning
  • Læring
  • Cookie- og privatlivspolitik

Om museet

  • Om museet
  • Historie og bygninger
  • Medarbejdere
  • Vision/mission
  • Årsberetninger

COOKIE - OG PRIVATLIVSPOLITIK PÅ SAMTIDSKUNST.DK

Vi anvender cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen.
Klik ”ok” for at acceptere museets cookiepolitik.