Støttet af
Julepynt i papmache med kunstner Kirsten Astrup
Glimmer, papmache og farvelade. Lav julepynt med inspiration fra Kirsten Astrups univers!
Papmache spiller en stor rolle i Astrups filmkabaret Urolige hjerte. Derfor inviterer vi til at udforske materialet og lave julepynt med papmache. I selskab med Kirsten Astrup og inspektør Fillip Danstrup bringes former, farver og glimmer fra filmen ind i julepynten. Der findes ingen drejebog for julepynt og der er plads alle former for jul - traditionelle eller ej.
Gratis, og tilmelding ikke nødvendig. Mest for 6-12 årige børn og deres voksne, men alle er velkomne. Arrangementet holdes af Museet for Samtidskunst og Kirsten Astrup og er støttet af Statens Kunstfond.
Udstillingen Urolige hjerte er på Museet for Samtidskunst til og med fredag d. 21. december. Der kan købes kaffe og te for 20 kr. på museet. Åbningstiderne på museet på lørdag er kl. 11 – 16.