Gå til hovedindhold
Museet for
Samtidskunst
  • Udstillinger
  • Arrangementer
  • Podcast
  • Samling & Arkiv
  • Forskning
  • Læring
  • Dansk
  • English
  • Åbningstider
  • Om museet
  • Projekter
  • Kontakt
  • Presse
Search Facebook Vimeo Newsletter
Karoline H. Larsen, Allehelgensoptog - Foto: Kristian Brasen

Allehelgensoptog

Fredag, 1. november 2013 - 17:00
Karoline H. Larsen
  • Oplevelser fra optoget
  • Allehelgensoptog i Roskilde
  • BGK Midt og Vest, Roskilde
  • 01010111001100011100111
  • Talismaner
  • Onde drømme
  • Hemmeligheder
  • Abeburet
  • Roskilde Domkirkes Pigekor
  • Roskilde Musiske Skole - Billedskolen
  • De Umiddelbare, Teatergruppe
  • Roskilde Garden

Fredag d. 1. november går et gruopvækkende Allehelgensoptog igennem Roskildes gader. Kunstneren Karoline H. Larsen fører an, og en forkrøblet skare med bl.a. Roskilde Garden, Domkirkens pigekor, BgK og teatergruppen "De Umiddelbare" sørger for sang, musik og overraskelser til alle. 
Allehelgensaften er kendt som De Dødes Fest, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er sluppet løs for at vanære og håne de helgener, der fejres på Allehelgensdag. Om aftenen den 1. november går Allehelgensoptoget gennem Roskilde by med deltagere klædt i fantasifulde kostumer til minde om de døde og det ubevidstes kræfter, der ifølge gammel folketro bebor mørket.

Allehelgensoptoget er en del af projektet Museet går i byen, der præsenterer kunst uden for museets rammer.

Læs mere om Karoline H. Larsen på www.creativeactions.com

Om aftenen fredag den 1. november gik et gruopvækkende Allehelgensoptog igennem Roskildes gader. Kunstneren Karoline H. Larsen førte an, og en skare af genfærd og andre halvdøde skikkelser dannet af Roskilde Domkirkes pigekor, Roskilde musiske skole, BGK Midt og Vest, Gimle for børn og forældre, Østervangskolen, Roskilde Garden og teatergruppen "De Umiddelbare", sørgede for fakler, sang, musik, videobilleder, lyd og overraskelser til alle. 

Allehelgensaften er kendt som De Dødes Fest, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er sluppet løs for at vanære og håne de helgener, der fejres på Allehelgensdag. Fejringen af allehelgensaften og dag blev afskaffet i 1770 i forbindelse med helligdagsreformen og traditionen med fejringen gik i glemmebogen. Men i 2013 var optoget tilbage i Roskilde!

Museet for Samtidskunst inviterede Karoline H. Larsen til at stå for performanceoptoget, og forud varetog Karoline en serie Allehelgensworkshops for Roskilde borgere og inviterede grupper på INSP!. Optoget fandt sted i forbindelse med Roskilde's Lysfest til fejring af byens Kulturstrøg.

BGK-eleverne deltog med flere forskellige indslag, der alle har karakter af at være kunstværker. Karoline gav oplæg om Allehelgensoptoget på BGK Roskilde og underviste eleverne over fire dage i september og oktober. Eleverne blev opfordret til at forholde sig aktivt til optogets publikum, og så vidt muligt inddrage Roskildes borgere undervejs, og gerne fortolke optoget som form. - Heine Skjerning

 

Foto: Heine Skjerning

01010111001100011100111

Et net, et internet af idéer og en reference, en reference i fænomenernes verden, en QR-kode som forbinder os til formidlernes tanker. Kunstnergruppen Bureaukraterne deltog i Allehelgensoptoget i Roskilde: Til lysfesten var de iført futuristiske gør-det-selv dragter, i krydsfeltet mellem Bauhaus og cyberspace, og QR-koder som henviste til en blog om henrettede kommuner, hvis virke nu er fortid og sammenlagt under større kommuner.  

læs mere

Foto: Kristian Brasen

Talismaner

I vores gruppe var vi meget inspireret af Karolines måde at inddrage sit publikum i sine værker. Dette dannede udgangspunkt for vores værk. Vi var enige om, at vi gerne ville give noget til folk, noget de kunne huske os for. Med disse to ting i baghovedet, lavede vi en pavillon med hængende talismaner ned fra taget. Talismanerne var formet som afskårne fingre, øjne og ører - helt i den rette allehelgens ånd, ligesom hele værket bar udtryk af dette. - Cecilie Vibe Hjulgaard, Camille Olsen Hald-Andersen, Mia Lehman Jensen

 

Foto: Kristian Brasen

Onde drømme

Værket er baseret på idéen om et mareridt. De naturlige materialer, uld og træ, er med til at bevare beskuerens egen oplevelse af det ukendte. Det performative er inkluderet i form af mystiske væsner, der optræder i sort, og deler uld ud til publikum. Det giver en virkelighedsnær følelse af et genskabt ubehag, man ikke kan slippe fra.- Christina Damlund, Freja Kræmmer Nielsen, Siri Asta Skovgård Zethner, Rowen Lehmann

Foto: Heine Skjerning

Hemmeligheder

 

"Black Pussy er under rekonstruktion!"

Det er, hvad der blev sagt, men ikke måtte siges! Med lilla knæklys som association til UV-lys og kludetæppemaske vender Kamilla Mez opmærksomheden mod et kæmpeværk i New York – eller er det russisk subkultur, der vækkes i vore erindringer? Allehelgensaftensuhyggen slipper hemmelighederne løs. Det usigelige vokser frem i mørket.- Kamilla Mez

Foto: Heine Skjerning

Abeburet

Et tungt abebur trækkes gennem Roskildes mørke gader af en mørkklædt mand med turban. Med mellemrum springer pludselig to skrigende aber frem og løber rundt mellem folk på gaden. Overraskelsen i øjeblikkets forvirring og usikkerhed blandes med publikums nysgerrighed og glæde.  Aber er både sjove og skræmmende, måske især fordi vi genkender os selv.- Andreas, Felix Harpøth Dreesen, Lukas Østergaard Nielsen

Foto: Kristian Brasen

 

Roskilde Domkirkes Pigekor begyndte Allehelgensoptoget med salmen "Den lyse dag forgangen er". Melodien er en smuk gammel folkevise og med sin enkelhed og sit omkvæd, egnede den sig godt til et langsomt, gående optog.

Da optoget nåede til Domkirken, standsede det på pladsen foran Kongeporten. Her sang Pigekoret med Peter Brandes` fantastiske bronze-udsmykning som baggrund, den norske salme ”Eg veit i himmerik ei borg” , den norske folkevise ”Veslegut”  og til sidst den danske  ”Aften” (Juliane Preisler / Matti Borg). Det var Pigekorets debut som ”syngende spøgelser”. Det var herligt og anderledes end vi det vi ellers laver og vi deltager gerne en anden gang. - korleder Christa Hauser

Foto: Kristian Brasen

 

Eleverne fra billedskolen på Roskilde Musiske Skole og jeg mødtes med Karoline til tre workshops på INSP, hvor Karoline var fantastisk inspirerende at samarbejde med. Vi skabte en gruppe høje Mørke Væsner, som under optoget skød op i tusmørkets byrum med led-lysende øjne og på lange pilegrene, som eleverne bar over sig med genfærdets sort-hvide masker malet i ansigtet under væsnerne's enorme mørke kapper. - kunstner og billedskolelærer Jette Andersen

Foto: Kristian Brasen

Teatergruppen De Umiddelbare skabte 7 mordscener under Allehelgensoptoget. Hver gang et signalhorn lød udspilledes henrettelserne på tilsyneladende uskyldige “publikummer”, som blev angrebet af dødninge nær den spøgelseslignende vogn med DJ Miguel's lyd og visuals, som viste De syv dødssynders skrift på byens vægge: “hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, frådseri, vrede, ladhed". Omkring mordstederne kredsede mystikkens ildring svunget af Freja. - formand Asger Kjær Andersen og næstformand Brian Rosenberg Nielsen

Foto: Kristian Brasen
 

Karoline er sprængfyldt af gode idéer og kender ikke til begrænsninger. Fra at vi ”bare” skulle have mørkt tøj på, endte det med at Karoline producerede 60 kapper til drenge og ledere, lavede specielle stave til tambourmajorerne samt ”knogler” til de mindste drenge. Vi fandt også ud af, at der fandtes diverse sørgemusik fra begravelser og lignende. Karoline klarede at ”maskere” Roskilde Garden, for som der stod i Roskilde Avis: Bagest kom et hornorkester. Så selv ikke byens avis kunne genkende Garden. En sjov og meget anderledes oplevelse at kunne sætte ind i mindebogen.
Håber det kunne blive en tradition i Roskilde. - formand Henrik Dyrvig

Foto: Kristian Brasen

Pressematerialer

PDF icon Invitation til at gå med i Allehelgensoptog
PDF icon Pressemeddelelse Gys i Roskilde
Package icon Pressefotos

STØTTET AF

Nordea-fonden
Statens Kunstråds Billedkunstudvalg
Bauhaus

Allehelgensoptog 1. nov. 2013

Foto: Kristian Brasen

Udstillinger

  • Aktuelle & kommende
  • Tidligere

Arrangementer

  • Aktuelle & kommende
  • Tidligere

Projekter

  • Aktuelle
  • Tidligere
Adresse

Museet for Samtidskunst
Museum of Contemporary Art
Bagtæppet 10
DK-4000 Roskilde
+45 4631 6570
info@samtidskunst.dk
CVR: 16419907

  • Samling & Arkiv
  • Forskning
  • Læring
  • Cookie- og privatlivspolitik

Om museet

  • Om museet
  • Historie og bygninger
  • Medarbejdere
  • Vision/mission
  • Årsberetninger