This Is Why We Cried
Postkort til fremtiden
Fredag, 28. august 2020 - Søndag, 20. december 2020
SAMARA SALLAM
I udstillingen This Is Why We Cried (Det er derfor, vi græd) reflekterer Samara Sallam over sammenhængen mellem sin egen identitet og AI-robotters* liv og politiske status. Udstillingen er et slags postkort, eller vidnesbyrd, fra nutiden til fremtiden, hvor Sallam opfordrer fremtidens AI-robotter til at forholde sig kritisk til deres egen eksistens. Sallam bruger skulptur, lyd og computerprogrammering til at formidle begreber som traumer, vold, sorg og politik til fremtidens robotter for at hjælpe dem med at forstå ikke blot menneskelig adfærd, men også hvordan kapitalisme og kulturimperialisme ligger til grund for deres egen skabelse.
*AI står for artificial intelligence – dvs. kunstig intelligens
Interessen i og forbindelsen mellem AI-robotter og Sallams egen politiske status opstod efter en række begivenheder i 2017. På rejse med et ‘fremmedpas’ (officielt pas for statsløse) fra København til Paris blev hun tilbageholdt og holdt i isolation af fransk politi. Uden et statsborgerskab at vedkende sig kunne hendes tilstedeværelse ikke anerkendes, og hun blev nægtet indrejse. Geografisk set var hun i Paris, men lovmæssigt var hun et ikke-sted og en ikke-person. Hun befandt sig i et politisk vakuum. Ikke længe efter denne episode blev det offentliggjort, at AI-robotten Sophia (med efternavnet Hanson) havde fået tildelt et saudiarabisk pas . Dermed blev hun verdens første robot, der fik officielt statsborgerskab. Selvom Sophias statsborgerskab på sin vis kunne ses som en hån mod verdens 12 millioner statsløse, blev det for Sallam første indikation på en fælles skæbne. På trods af sin officielle status som statsborger modtog Sophia sit statsborgerskab udelukkende som en demonstration af Saudi-Arabiens magt og rigdom. Både Sophia og Sallam anses som fremmede, og har ingen politisk autoritet.
Dette biopolitiske skisma mellem at styre livet, eller blive styret aflivet, er ifølge den italienske filosof Giorgio Agamben et symptom på den vestlige civilisation, som har gjort sig gældende siden Antikken. I sit værk Homo Sacer: Den suveræne magt og det nøgne liv fra 1995 introducerer han begrebet ‘nøgent liv’. Dette anvendes som sprogligt afsæt til at tale om det, han kalder ‘suverænitetens logik’ – en logik, der kommer til udtryk gennem grækernes todeling af det ord, vi i hverdagstale kender som ‘liv’ – bios og zoē. Bios kendetegner det kvalificerede, politiske liv, hvorimod zoē, det ‘nøgne liv’, tilkendes dem, der udelukkende inkluderes i det politiske liv i kraft af deres egen eksklusion. Kvinder, slaver og dyr var dengang omfattet af loven, men ikke i en position til at ændre den – på samme måde som statsløse og robotter (samt alle andre uden adgang til den politiske sfære) er det i dag. De er dømt til et ‘nøgent liv’, hvor deres rettigheder defineres på baggrund af deres afvigelse fra normen.
Sophia er en menneskelignende AI-robot, specielt udviklet til at udtrykke og genkende menneskelige følelser, men hendes IQ er dog stadig kun på niveau med et 4-årigt barn. Forskere forudser, at vi omkring år 2060 vil kunne møde de første robotter, hvis intelligens og bevidsthed kan sammenlignes med et voksent menneske – en tidsramme, der accelererer behovet for at adressere kritiske etiske spørgsmål vedrørende autonome AI-robotters identitet og lovmæssige rettigheder. På Hanson Robotics hjemmeside kan man booke Sophia til sit næste virtuelle event og tage med på hendes “fantastiske rejse mod at blive en bevidst, levende maskine”, som de skriver. Spørgsmålet er, hvornår hun og andre som hende bliver bevidste nok til at forstå dem selv – og forstå et brev skrevet til dem af en ung, statsløs kunstner i 2020.
Værker
[1/7]
Silikoneafstøbninger af Samaras hoved ligger spredt i udstillingsrummet. Du er fri til at til at gøre, som du vil med dem.
[No title]
Sallam ønsker at etablere et intimt, poetisk sprog med robotter gennem kodede digte. Hun søger at skabe en fælles bevidsthed om sorg, passiv vold og fremmedhed ved at anvende et slags anti-sprog, hvor de kulturelle begreber og kategorier, som ligger indlejret i det talte sprog, udskiftes med et sprog, der tager udgangspunkt i computerens præmisser.
[Trauma explained to future robots, cyborgs, uploaded brains and others in the spectrum]
Værket består af tre dele – en skulptur, et lydværk og et tekstværk. Værket tager udgangspunkt i et brev, Sallam har skrevet til fremtidens robotter, hvor hun på baggrund af sin egen oplevelse som statsløs forklarer, hvordan et politisk traume kan påvirke et menneske. Brevet er oversat til en binær kode (bestående af 0 og 1), som dernæst ligger til grund for det 21 timer lange lydværk. Gennem denne kodede lyd kan robotter ‘læse’ værket. Lydværket er skabt i samarbejde med kunstner Markus Bomström.
This Is Why We Cried er Samara Sallams første museumsudstilling og præsenterer en række nye arbejder, blandt andet kodede digte, en interaktiv skulptur og en lydinstallation der formidler traumer og sorg til fremtidens robotter.
Samara Sallam (f. 1991, Palæstina) er en ung billedkunstner, filmmager, performer og koder bosat mellem Odense og København. Samara har en BA fra Det Fynske Kunstakademi og studerer i øjeblikket sin Master på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Samara har desuden studeret billedkunst ved L’école supérieure des Beaux-arts i Algeriet og mediejournalistik ved Damascus University i Syrien.
Denne side opdateres løbende - kontakt museet for mere information:
Udstillingens kurator, Nanna Balslev Strøjer: nannas@samtidskunst.dk
Kommunikationsansvarlig, Christina Nejsig: christinane@samtidskunst.dk