Podcast for Samtidskunst
A PODCAST ABOUT CONTEMPORARY ART
Podcast for Samtidskunst is Museum for Contemporary Art´s platform for sound art. The podcast supplements the museum´s exhibitions and events, but is also an independent channel for the new artworks that are made specifically for the museum.
Please find the podcasts below and enjoy it wherever you are!
Kunstneren Goodiepal – eller Pruttipal, som han også kalder sig for tiden – har afleveret en monstrøs datafil til Podcast for Samtidskunst. Et af hans såkaldte DJ Audio $var i form af et tre-timers program, der består af fire dele som Goodiepal selv introducerer undervejs. Vi kommer bl.a. forbi: Et lydværk om engelsk piratradio fra 90’erne, et lydværk om natklubben Xart hybrid: bar interessant, der eksisterede i København i 2001, et mysterium om en falsk Pole-plade, et rekviem for elektronisk computermusik og et mystisk bånd med et radio- eller datafil-skuespil, skabt af kunstneren Kommissär Hjuler, der har digtet videre på hvordan bandet Goodiepal & Pals udvikler sig til at blive Pro Monarkistisk Armé Fraktion
I denne episode forsøger museumsinspektør Magnus Kaslov at give en kort overflyvning af og introduktion til Goodiepals serie af DJ Audio $var i form af et klipshow.
DJ Audio $varene kan nærmest betragtes som en slags podcast i sig selv; en serie af næsten 100 lydfiler, som rummer en masse forskellige sider af Goodiepals praksis og endda har muteret en hel del gange undervejs siden de første DJ Audio $var dukkede op på hjemmesiden geiger.dk, vist nok i 2008.
Den britiske kunstner og forfatter Ed Atkins, der måske er bedst kendt for sine computeranimerede videoværker, har til denne serie skabt værket Dinner. Værket er performet, optaget og komponeret i Atkins lejlighed henover tiden siden nedlukningen.
Gennem sin titel trækker Dinner tråde til Atkins bog og udstillingsrække Old Food. På bagsiden af bogen beskrives at: “Atkins’ kunstige realisme, hvad enten den er skrevet eller animeret, laver pastiche ud af det romantiske, så det reduceres ned til et sentimentalt blæver – for desto bedre at kunne modellere alle de triste følelser, som så ofte er umulige at udtrykke i det virkelige liv.”
I Dinner fornemmer man også det sentimentale blæver, men først og fremmest mødes man af værkets store musikalitet og den nærmest fladpandede konkrete fornemmelse af noget, der ikke kan udtrykkes. En stemme, der er sidder fast i halsen, sidder fast i den fugtige mundens lyde – og sidder fast i et rum.
David Bernstein, der er performer og dramatiker med base i Toronto, Canada, har bidraget med værket Immunity Clues. Værket er en slags nyt take på radiodrama og falder i fem akter med en introduktion og en epilog. Undervejs møder vi fire karakterer, hvis koblinger forbliver uigennemskuelige.
David Bernstein beskriver selv værket som følger:
“Immunity Clues, or New Years Eve, or I’ve Decided to Improve My Life, is a choral text/broken podcast for four voices. It’s a document of a new lifestyle consisting of post-geographical fantasy, ad-hoc attempts at self-improvement and the fermentation of primal sensory experience on the illegible cusp of a grand narrative.
Immunity Clues is also a barbecue-flavoured pork sandwich periodically sold by the international fast food restaurant chain McDonalds, consisting of a restructured boneless pork patty, shaped like a miniature rack of ribs and served on a 14-cm white bread roll.”
Immunity Clues er performet af: David Bernstein, Steph Cozzette, Teresa Labriola og Christine Moynihan.
Teater Tugt er et teaterkollektiv, som arbejder med teater og politisk aktivisme og hybrider af de to. Værket, When They Knock on Our Door er en collage sammensat af en lang række stemmer, som taler om deres frygt og forhåbninger for fremtiden. Det er stemmer fra folk, som umiddelbart ikke har mærket så meget til nedlukningen og genåbning af samfundet, som så mange andre i Danmark. Folk, der befinder sig på en isoleret ø, selvisoleret i en lejlighed, folk i lejre i Italien og Schweiz – og i Sjælsmark her i Danmark. I alt 13 personer har bidraget til værket: Shakira, Innocent, Javeed, Line, TS, Bertram, Hassan, Nahid, Rosalinde, Nynne, Thit, Khanzaman og Mona.
De er alle blevet bedt om at beskrive:
5 ting de drømmer om
5 ting de frygter
5 ting de kan se, der hvor de er
5 ting de kan høre eller har hørt
I det færdige værk blander de 13 stemmer sig og deres håb og frygt flettes sammen.
.
Serien Nye normaler er tredje del af Podcast for Samtidskunsts række af nykommissioner, der reflekterer over corona-krisen. I denne del har vi bedt kunstnere skabe nye lydværker, der sigter i retning af, hvad det er for nye normaltilstande, vi nu kan se frem til post corona.
I denne episode introducerer kurator og museumsinspektør Magnus Kaslov til tre nye værker skabt af henholdsvis teaterkollektivet Teater Tugt, dramatiker David Bernstein og kunstner Ed Atkins. De tre værker kan høres i de tre følgende episoder af podcasten.
En genåbningssamtale om frygthåndtering og flagermus, om opfattede trusselsniveauer og om at tage den bakke æg man har rørt ved i Netto.
Da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned d. 11. marts, måtte Museet for Samtidskunst også lukke Peter Voss-Knudes udstilling The Anti-Terror Album ned før tid. Nu genåbnes udstillingen i takt med at samfundet også lukker mere op.
I denne episode taler museumsinspektør Magnus Kaslov med kunstner Peter Voss-Knude og museumsdirektør Birgitte Kirkhoff-Eriksen om, hvordan den nye corona-verdensdagsorden sætter udstillingen The Anti-Terror Album i et nyt lys. En udstilling, der netop handler om frygthåndtering: Hvad gør vi med de ting, vi opfatter som trusler, og som gør os bange? Hvordan vi prøver at sikre os mod dem med nationale øvelser og fysiske barrikader. Og også hvordan vi – mere eller mindre bevidst – ruster os gennem etableringen af fjendebilleder.
C.Y. Frostholm (f. 1963) er billedkunstner og forfatter og har skrevet en lang række bøger, senest Træmuseet, der samler en række tekstfragmenter og en serie af fotografier. I værket Album fra nedlukningen som er lavet til serien Isolationskunst hører man Frostholms egen stemme læse en række tekster skrevet under Danmarks nedlukning, samtidig med, at en række hverdagslyde blander sig med oplæsningen.
Teksterne handler både om det der sker lige NU: “Alle samtaler jeg har, handler om den tid, vi lever i lige nu, siger Frostholm i en af teksterne – og samtidig trækkes en række tråde til andre tider, til andre oplevelser, andre tekster og fiktioner og til andre kriser – mest præsent er AIDS-krisen, som også var og er en global virus-epidemi – og til klimakrisen, som i disse dage igen begynder at få opmærksomhed i den offentlige debat efter i nogle uger at have været sat helt på pause lige som så meget andet.
Sandra Mujinga er født i 1989 og bor og arbejder i Oslo. Mujingas værk, der har titlen Anchor, er et stykke cinematisk musik bygget op af relativt få lag af knitrende støj, elektroniske strygere, dybe bas-pulseringer og til sidst genkendes en stemme, der synger. Mujinga fortæller, at hun ofte tænker på lyd og musik som parallelle tidsspor, som en art parallelle verdener, hvor flere ting sker på én gang.
Værket har en særlig sci-fi-fornemmelse og titlen Anchor refererer ifølge Mujinga til en konvention inden for forestillingerne om tidsrejse om, at man har et anker, en art referencepunkt i en bestemt tid og sted, en bestemt position. Et sted man rejser ud fra og måske kan vende tilbage til. Mujinga fortæller, at stemmen i værket, måske kan betragtes som en lignende type anker.
Xiaoshi Vivian Vivian Qins er født i 1989 og arbejder med base i Guangzhou og New York. Hendes værk har titlen Breath by Breath og gør brug af en række lydoptagelser der alle er optaget i hendes “social distancing”-periode, som hun betegner det. En periode, der varede fra midt i januar til for ca. en uge siden.
Xiaoshi Vivian Vivian Qin forklarer nedenfor nogle tanker om værket og optagelserne – og linker til yderligere information og nyhedsoptagleser:
All the sounds in the work were recorded during my social distancing period starting 20 January 2020 and appear chronologically in the finished work. The piece is in three parts:
- Siren Told You So (again)
The work starts with the sounds of fireworks and firecrackers recorded at 0:00 and onward during the Chinese New Year this year. I just found it really memorable so I filmed it and the sounds come from the video clips. The New Year this year was so unusual since everyone stayed at home. Fireworks were fired in people's balconies, dropped into the empty streets and from people's rooftops in the distant village shooting into the sky. Then comes the sounds of whistling recorded on the second day of Li Wenliang's passing.
The fireworks bloomed in the background as people who know the truth try to warn other people. There are two kinds of people here, the whistleblowers and the Cassandras. The whistleblowers are silenced, and the Cassandras, just like the greek goddess who is blessed with the ability to foresee the future but can never convince anyone of the incoming danger, they are dangerously ignored. I see this again and again as the virus spread and events unfolded globally. There are a lot of Cassandras. People with the truth have no power, and the people who have the power betrayed the truth.
Siren Told You So is also the name of a piece I made in collaboration with Hera Chan for an exhibition at Savvy Contemporary, Berlin in 2019. It was a monument of lost marginalized voices warning people about the doomed future.
- Bridge
I wanted to make a chant about surviving. This part is inspired by a survival story of a mother and a daughter and is made of recordings of muted gong sounds made with kitchenware. During the most dreadful days in Wuhan, a woman banged a pot on her balcony crying for help for her dying mother. They were saved later. (news and footage in Chinese).
- Virus Ecology
This part consisted of recordings from the Khan Academy Biology class about the virus and how ancient retroviruses are incorporated in our DNA. We are not viruses, but 5%-8% of our genomes come from ancient viruses. After this, the sound of the newly-grown-into-forms frogs emerge. How do we live with this new reality?
The ending is a song referring back to the first part about the fireworks and warning.
焰火昼夜赶路 Firework is on a rush
焰火声嘶力竭 Firework is yelling
焰火急行有要事告知 Firework ran with an important notice
早上的人以为是落花 People of the morning think it’s fallen flowers
夜里的人以为是流火 People of the night think it’s a fallen star
中午的人吞下一颗 People of the noon ate it and think it’s not much
没有什么没有什么没有什么
Irina Jasnowski Pascual og Tyler Berrier arbejder som en duo og har skabt dette værk fordelt mellem New York og Tennessee. Til hverdag er de naboer i New York og de tilbragte den første del af nedlukningen i karantæne sammen i en lejlighed i Queens. Værket er lavet i samarbejde med flere andre performere og sangere.
Værket, der har titlen The Brain's Auditorium falder i fem dele og følges fra kunstnernes hånd af følgende indholdsfortegnelse:
The Brain’s Auditorium
“Memory!
Gather into the brain's auditorium
The bottomless lines of those who are dear to me.
From eye to eye, pour mirth into all of them.
Light up the night with the by-gone festivity.
From body to body, pour the joyous mood.
Let no man forget this night.
Listen to me, I will play the flute.
On my backbone tonight. ”
– Prologue of ‘Backbone Flute’, 1915 by Vladimir Mayakovsky
Sonic capacity triumphant over physical barriers: quarantined vocalists meet on the sound stage in your mind
I. Keyboard Duet for Auris Interna
II. Quarantined Opera Singer Cries in Her Car
a. Starring Katharina Haberl in various states of distress
III. Sweaty is Stuck in Her Car
1. The Auricle (Pinna)
a. Mouth and Throat Architecture
IV. The Medium of Air (the sound of No One Clubbing)
a. it carries sound waves, electricity, the virus, everything
V. Excerpt from ‘The Epic of Gilgamesh’ english version by N.K Sandars, Penguin Edition
Vocal performances via quarantine by Emily Davis (NY, NY) as Sweaty, Sabrina (Hannover, Germany) as Narrator, Katharina Haberl (Los Angeles, CA) as Opera Singer and Raine Trainor (NY, NY) as Auricle.
Technics Sx-px3321 Electric Piano by Tyler Berrier
Yamaha psr-E323 Keyboard by Irina Jasnowski Pascual
Music and Script by TPB + IJP
Improvised Finale by K. Haberl
Creative Commons audio from Freesound.org:
Axon 01 Techno track loop by Fankum & Frankumjay
Dramatic Violin Stab by Timbre
Crowd in Panic by students of Video Games and Animation from the National School of Arts of Uruguay (IENBA)
Swoosh WHOOSH air effects by Robinhood76
Serien Isolationskunst er en særudgave af Podcast for Samtidskunst. I lyset af corona-pandemien har vi inviteret en række kunstnere fra forskellige steder i verden til at skabe nye kunstværker i lyd, der adresserer situationen, hvor virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Invitationen var åben: Lav et kunstværk i lyd, som adresserer situationen lige nu. De første tre værker udkom d. 23. marts. Introduktionen her præsenterer yderlige fire værker. Kunstnerne bag de fire nye værker er henholdsvis Irina Jasnowski Pascual & Tyler Berrier, der bor og arbejder i New York og her optræder som en duo, Xiaoshi Vivian Vivian Qin, der arbejder med base i Guangzhou og New York, Sandra Mujinga, der bor og arbejder i Oslo og C.Y. Frostholm, der bor og arbejder i København.
I denne introduktion, præsenterer museumsinspektør Magnus Kaslov værkerne og kunstnerne. I de følgende fire episoder af Podcast for Samtidskunst finder du de fire nye værker.
Billedet er udsigten fra Magnus Kaslovs lejlighed, hvorfra han pt. arbejder.
Svenske Sara Sjölin, der bor og arbejder i København, er en af tre kunstnere, vi har inviteret til at skabe et lydværk, der adresserer situationen, hvor corona-virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Sara Sjölins værk til denne serie har titlen ‘Panik i gaden’ og falder i to ret forskellige dele. Den første del beskæftiger sig med det meget nære og personlige, og værkets anden del, der starter med et host, tager en skarp drejning og fortsætter i en ny retning. Sjölin arbejder ofte med sin egen stemme i både performances og medierede værker og livetransmitterer torsdag den 26. marts 2020 kl. 20 værket ‘Sportscast 2’ på YouTube.
Sara Sjölin er født i 1991 og uddannet på Kunstakademiet i København, som hun tog afgang fra i 2018. Hun befinder sig i øjeblikket i København og kan tage på arbejde i sit atelier. Billedet viser udsigten gennem en matteret rude i hendes lydstudie.
Sara Sjölin
‘Panik i gaden’, 2020
Serien Isolationskunst er en særudgave af Podcast for Samtidskunst. Vi har inviteret kunstnere til at skabe nye lydværker, der adresserer situationen, hvor corona-virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Zeinab Sharhidi Marnani, der bor og arbejder i Teheran, er en af tre kunstnere, vi har inviteret til at skabe et lydværk, der adresserer situationen, hvor corona-virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Zeinab Sharhidi Marnanis værk har titlen ‘Blue-green’. Som en lydkollage består værket af lydklip fra Marnanis telefon: Optagelser af en nabo, der spiller musik, små nevøer og familie, der taler og griner. Klip hun har gemt hen over årene og genser, når hun har brug for at friske sit sind op eller lidt næring til sjælen. En enkelt optagelse af en fugl, der synger på gaden i Teheran, er helt ny. Normalt hører man aldrig fuglene synge i Teheran pga. trafikstøjen. Men i takt med at byen lukker mere og mere ned, træder fuglenes stemmer frem.
Zeinab Shahidi Marnani er født i 1983 og er uddannet fra Yale School of Arts. Hun befinder sig lige nu i sin lejlighed i Teheran. Billedet er udsigten fra hendes stuevindue.
Zeinab Shahidi Marnani
‘Blue-green’, 2020
Serien Isolationskunst er en særudgave af Podcast for Samtidskunst. Vi har inviteret kunstnere til at skabe nye lydværker, der adresserer situationen, hvor corona-virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Davide Savorani, der bor og arbejder i Milano, er en af tre kunstnere, vi har inviteret til at skabe et lydværk, der adresserer situationen, hvor corona-virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Davide Savoranis værk har titlen 'SAFE' og former sig som en art guidet meditation med den gådefulde karakter Safe som fortæller. Værket lægger sig i forlængelse af en række tidligere værker af Savorani, som tematiserer kedsomhed. Safes stemme er indtalt af vokalist og performancekunstner Holland Andrews i hendes hjem i New York.
Davide Savorani er født i 1977 og uddannet fra The Mountain School of Art i Los Angeles og fra Academy of Fine Arts i Ravenna i Italien. Han befinder sig lige nu i Milano, hvor han er isoleret i sin lejlighed og kun må gå ud for at handle og gå på apoteket. Billedet er udsigtens fra Savoranis lejlighed.
Davide Savorani
'SAFE', 2020
Safes stemme er indtalt af Holland Andrews
Serien Isolationskunst er en særudgave af Podcast for Samtidskunst. Vi har inviteret kunstnere til at skabe nye lydværker, der adresserer situationen, hvor corona-virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Serien Isolationskunst er en særudgave af Podcast for Samtidskunst. I lyset af corona-pandemien inviterede vi for en uge siden tre kunstnere fra forskellige steder i verden til at skabe nye kunstværker i lyd, der adresserer situationen, hvor virussen spreder sig rundt om kloden og isolerer folk i deres hjem.
Invitationen var åben: Lav et kunstværk i lyd, som adresserer situationen lige nu. De tre kunstnere fik lidt over en uge til opgaven, og ellers var rammerne frie. De tre kunstnere er: Davide Savorani, der bor og arbejder i Milano i Norditalien, Zeinab Shahidi Marnani, der bor og arbejder i Teheran i Iran og Sara Sjölin, der bor og arbejder i København.
I denne introduktion, introducerer museumsinspektør Magnus Kaslov serien og de tre kunstnere. I de følgende tre episoder af Podcast for Samtidskunst finder du de tre nye værker.
Billedet er udsigten fra Magnus Kaslovs lejlighed, hvor han pt. er i karantæne med sin familie.
”The Anti-Terror Album” er på én gang et popalbum og en kunstudstilling på Museet for Samtidskunst. Musikken og udstillingen er skabt som et svar på ”KRISØV 2017” – et narrativ, som er blevet brugt som rammefortælling for beredskabets store krisestyringsøvelse, der afholdes hvert andet år.
Denne episode af podcasten er en samtale med kunstneren Peter Voss-Knude om ”The Anti-Terror Album”, om hvordan Peter reagerede, da han først læste KRISØV, og hvorfor han synes det er så problematisk et verdensbillede, der fremmanes heri. Samtalen kredser også om trusselsbilleder, om frygt, om fordomme og om terrorens sprog – og undervejs høres nogle af sangene fra pladeudgivelsen “The Anti-Terror Album”.
Udstillingen The Anti-Terror Album er støttet af Creative Europe og er en del af et større samarbejde mellem syv europæiske kulturinstitutioner, der under titlen 4Cs: From Conflict to Conviviality through Creativity and Culture undersøger et Europa under pres på sine værdier.
Nyt lydværk af den norske billed- og performancekunstner Tori Wrånes. Værket er lavet specfikt til Podcast for Samtidskunst.
Dette er det tredje af fire lydværker kommissioneret til podcasten, som udgives i 2019/20 med støtte fra Dansk Komponistforening. Hør mere om baggrunden for værket i det forrige afsnit af Podcast for Samtidskunst: 'Samtale med Tori Wrånes'.
Den norske billed- og performancekunstner Tori Wrånes har skabt et helt nyt lydværk specfikt til Podcast for Samtidskunst.
Under en telefonsamtale taler Wrånes med museumsinspektør Magnus Kaslov om tilblivelsen af lydværket, trolde, ulve og radio.
Nyt lydværk af saxofonisten og komponisten Sonja LaBianca. Værket er lavet specfikt til Podcast for Samtidskunst.
Det er det andet af fire lydværker kommissioneret til podcasten, som udgives i 2019/20 med støtte fra Dansk Komponistforening. Hør mere om baggrunden for værket i det forrige afsnit af Podcast for Samtidskunst: 'Mod klokkerne - prolog'.
Metaforer, samtaler, poesi, fiktion, fakta og anekdoter om klokker. Indsamlet af saxofonist og komponist Sonja LaBianca.
Kilder:
‘Church Bell at Night’, Samuel Barber; ‘The Bells’, Edgar Allan Poe; ‘Bells and Bellringing’, John Harrison; ‘Design Codes’, Alice Rawsthorn; ‘Ring them bells’, Bob Dylan; ‘Klokkeren fra Notre Dame’, Victor Hugo; ‘Glasklokken’, Sylvia Plath; ‘Klokken’, HC Andersen; ‘Carillion’, Wikipedia
‘Casting a Bell’, The Verdin Company; ‘The Stranger’, Orson Welles; ‘Mesterjakob’, Fransk middelaldermunk; ‘Vejledning om Klokkeringning’, Kirkeministeriet; ‘Klokker’. Ordsprogogtalemåder.dk; ‘De der vandrede fra Omelas’, Ursula le Guin; ‘Bells’, Sonja LaBianca; ‘Ring my Bell’, Anita Ward.
Medvirkende:
Hildegard Westerkamp, Deirdre Humphry, Heine Thorhauge Mathiasen, Signe & Lumi Lupnov, Henning Lundkvist, Alfonso Buil, Mai Dengsø, Præst Susanne Voss Pedersen, Cheryl Studer, Joanna Solvig Jansen, Tom O’Bedlam, Cæcilie Trier og Sonja LaBianca.
Søren Aagaard, der sommeren 2019 udstillede på Museet for Samtidskunst, har gennem en årrække arbejdet med mad og madlavning som kunstnerisk materiale. I dette afsnit af Podcast for Samtidskunst bringer vi to lydværker af Aagaard, som på forskellig vis også tematiserer mad.
I værket Local Boy hører vi madskribenten og forfatteren Mark Kurlansky fortælle om hvordan madkultur, førevareproduktion og markedskræfter er uløselige bundet sammen. Værket består af brudstykker af en samtale som Søren Aagaard havde med Kurlansky på en fransk café i New York.
Det andet lydværk er musiknummeret Iron Cakes, som er et samarbejde med musikgruppen Menthol. Værket er oprindeligt produceret til endags-udstillingen SANTOPALATO på udstillingsstedet Kinderhook & Caracas i Berlin. Det er kunstneren Emma Sheridan, der lægger stemme til værkets notesbogs-agtige refleksioner og fabuleringer over mad og kunst.
The Lake udvælger løbende musik og lyd fra arkivet til to lyttestole, der er et fast element i museets samlingsudstilling. Samtidig laver vi disse spillelister til en slags guidede mixtapes til podcasten.
I dette afsnit kan du bl.a. høre Yoko Ono og John Lennon synge fra hospitalssengen, en lydbro mellem Køln og San Francisco og ikke mindst billedkunstneren Albert Mertz skrabe rundt med et vandglas, en blyant, en sav, mønter og et stykke træ i sin lejlighed i Paris.
Hvad tænker krager om kunsthåndværk, hvordan formes vores fremtidsforestillinger af kristent arvegods og hvad laver rævene egentlig i deres huler om vinteren?
Kom med på en gåtur i kragernes og by-rævenes verden i selskab med kunstner Carl Plum og museumsinspektør Magnus Kaslov. Episoden går bagom Carl Plums arbejde med at skabe værket ‘7.7 milliarder mennesker’ til Podcast for Samtidskunst og udfolder nogle af Plums tanker om dynamikken mellem dyr og mennesker. Plum arbejder ud fra et natursyn, der ikke er ulig kunstneren Knud Viktors, som kunne opleves i forbindelse med udstillingen Bjerget synger.
Helt nyt lydværk af kunstner Carl Plum. Værket er lavet specfikt til Podcast for Samtidskunst. Det er det første af fire lydværker kommissioneret til podcasten, som udgives i 2019 med støtte fra Dansk Komponistforening. Hør mere om baggrunden for værket i afsnittet 'På gåtur med Carl Plum'.
I Provence følger cikadernes lyd lysets bevægelser. Det opdagede kunstneren Knud Viktor, da han i 1961 flyttede til Luberon-bjerget for at male. Naturens lyde kaldte på hans opmærksomhed, og i stedet for at male begyndte han at afbilde sin omverden i lyd. Denne episode af podcasten tager udgangspunkt i særudstillingen Bjerget synger, om den danske kunstner og lydmaler Knud Viktor. Hør historien om, hvordan et teknikprogram på fransk TV lærte Knud Viktor at konstruere elektronik og mikrofoner, om hvordan nærlytning gav ham ører for, hvordan naturen forandrede sig, og om hvordan dyrene langsomt gjorde deres indtog i hans hus ved foden af bjerget i Sydfrankrig.
I den danske lydmaler Knud Viktors værker forstørres naturens mindste lyde op. Her kan du lytte til hans 10 “petit sons” – små lyde af forskellige livsrytmer: en kanin, der drømmer og snorker i sin hule, træorme, der banker i træet til hinanden; to snegle, der gumler på salat. Podcasten er en del af udstillingen Bjerget synger.
LYDENE I UDSENDELSEN ER: ræven; ormen, der gnaver i et æble; sneglen, der slæber sig af sted; vinfluers kærlighedssang; fårekyllingen, der ikke kan starte; træorme, der banker i træet til hinanden; kaninen, der drømmer i hulen; rasende myrer, der sprøjter med syre; hærfuglen, der banker på ruden; mejsereden med unger.
Fluxusfestivalen Festival of Fantastics foregik i og omkring Roskilde i 1985 og Roskildes nystartede lokalradio, Dampradioen, var på pletten. Der rapporteres blandt andet fra usædvanlig taxatur arrangeret af Eric Andersen, hvor deltagerne ikke på forhånd vidste hvad der skulle ske, men efter en halv time bliver sat af og selv må gå tilbage til byen. Udsendelsen er lavet på baggrund af fem kassettebånd fra Museet for Samtidskunsts arkiv med de originale udsendelser fra Roskilde Dampradio. Podcasten er en del af museets udstillingslaboratorier om kunstner Eric Andersen.
Første afsnit af Podcast for Samtidskunst handler om komponisterne Henning Christiansen og Anders Lauge Meldgaard. Meldgaard skrev og værket '12 instrumenter til Henning' til udstillingen Christiansen i høj sø, der kunne opleves på museet januar - april 2018. I podcasten møder vi Anders Meldgaard i hans studie på Amager og hører ham fortælle om at komponere videre med Christiansens tonemateriale. Derefter bringes et længere uddrag fra uropførslen af værket, der fandt sted i Koncertkirken på Nørrebro 5. april 2018.
I forbindelse med research til udstillingen Christiansen i høj sø fandt kurator og museumsinspektør Magnus Kaslov en mappe med kommunistiske sange i Henning Christiansens arkiv på Møn. Sangene har aldrig tidligere været indspillet eller udgivet. I denne podcast hører man tre af sangene - fortolket og indspillet af Marie Eline Hansen til Podcast for Samtidskunst.
Den danske kunster Lea Porsager opførte 27. maj 2018 et nyt værk - en 90 minutters performance ved Bloom Festival i Søndermarken i København. I podcasten høres 40 minutters uddrag af værket. Lea Porsagers arbejde omfatter alt fra videnskab, politik og feminisme til det esoteriske: “Be overturned by the Quantum Technology of the Shabad Guru! Shabad meaning sound, and Guru meaning “teacher,” or, “knowledge that transforms.” Looking closer at the definition of Sha and bad, ‘Sha’ refers to the expression of ego, the attachments that constitute our sense of self, while ‘bad’ means to cut out/off the ego. Let the ecstatic sound waves of the mighty gong pluck your ego, and submit your body to the touch of the Cosmic Orgasmic Naad! O! O! O!”
Hør et nyt mixtape af HVAD – også kendt som Hari Shankar Kishore – der udstillede på Museet for Samtidskunst maj - september 2018. Mixtapet er lavet i forbindelse med udstillingen HVAD og samler op på Haris mangeårige arbejde i studiet Kommunal Dubplate Service.
Podcast for Samtidskunst har fået et postkort fra kunstneren Goodiepal. Postkortet indeholder et skjult MicroSD-kort med et arkiv med en stor del af Goodiepals digitale produktion. Postkortet og arkivet indgår nu i Museet for Samtidskunsts samling. Og så lytter vi til Goodiepals nyeste DJ Audiosvar, der handler om synthesizeren EMS Synthi 100.